Forretningsbetingelser
Præambel
Dette dokument (herefter benævnt ”Aftalen”) indeholder vilkårene for brugen af Find2learn og det dertil forbundne software, apps og hjemmesider mv. (herefter benævnt ”Produktet”).
Hvis brugeren (herefter benævnt ”Kunden”) af Produktet har indvendinger mod de vilkår og betingelser, der er fastsat i nærværende Aftale, må Produktet ikke anvendes på nogen måde. Downloading, installation eller adgang til og/eller anvendelse af Produktet udgør til enhver tid Kundens accept af Aftalen og øvrige juridiske meddelelser og erklæringer, der findes på University College Sjælland (herefter benævnt ”PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON”) øvrige websider og PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALONs aftaler i øvrigt.
Produktet er en hjemmeside med tilhørende app, som kobler læring med bevægelse og samarbejde. Produktet anvendes til læringsbrug på uddannelsesinstitutioner mv. Produktet er et GPSstyret orienteringsløb med et fagligt indhold, som den enkelte Kunde selv kan definere. Produktet er udviklet med sigte på at understøtte skolereformens fokus på aktivitetstid, understøttende undervisning, læring i bevægelse og understøtter samarbejdet mellem lærere og pædagoger.
Kunden anerkender og accepterer, at Kunden har indgået en juridisk bindende aftale ved skriftligt at have accepteret et abonnement (herefter benævnt ”Abonnement”) gældende i minimum 12 måneder.
Aftalen udgør de vilkår, som er gældende mellem PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON og Kunden. Kundens anvendelse af Produktet i abonnementsperioden er underlagt den til enhver tid gældende version af Aftalen, der var i kraft på datoen for Kundens anvendelse af Produktet.
1. Anvendelse
1.1. Aftalen er gældende for ethvert Abonnement indgået mellem Kunden og PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON. Nærværende Aftale kan alene fraviges ved udtrykkelig skriftlig aftale mellem Kunden og PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON.
1.2. Forhandlinger om levering af Abonnement fra PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON til Kunden er juridisk bindende, når Kunden bekræfter oprettelsen af sin brugerprofil/brugerprofiler. Kunden bekræfter oprettelsen af sin brugerprofil/brugerprofiler, i forbindelse med, at Kunden opretter sin brugerprofil/brugerprofiler til Produktet.
1.3. Kundens anvendelse af Produktet kan blive udsat for yderligere vilkår og betingelser. Kunden vil inden at ændringerne træder i kraft blive orienteret om de pågældende ændringer. Nærværende Aftale kan blive opdateret uden forudgående varsel til Kunden.
2. Aftale om Produktet
2.1. For at PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON kan behandle Kundens anmodning om Abonnement, skal Kundens anmodning enten ske skriftligt i en e-mail til PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON, eller ved at Kunden opretter Abonnement via Produktets hjemmeside. Anmodning om Abonnement skal indeholde alle relevante oplysninger vedrørende Kundens køb.
2.2. Ved indgåelse af aftale om Abonnement accepterer Kunden samtidig, at PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON kan påbegynde oprettelse af Brugere med dertilhørende adgangskode.
2.3. Kunden har 30 dages prøveperiode/fortrydelsesret. Fortrydelsesretten bortfalder i sin helhed på det tidspunkt, hvor Kunden i brugertager produktet og betalingen er gennemført. Dette er også tilfældet, såfremt dette er sket inden for 30 dage fra bestilling af Abonnement.
2.4. Kunden kan tilkøbe ekstra løb på et hvert tidspunkt i abonnementsperioden. Disse ekstra løb har en gyldighed på 1 år fra bestillingsdatoen. Der er ikke en ny fortrydelsesret på dette køb, da det er en tilføjelse til det eksisterende abonnement.
3. Licens og rettigheder
3.1. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON giver hermed Kunden en ikke-eksklusiv licens til, i Abonnementets løbetid, at anvende Produktet. Licensen må kun anvendes til personligt brug og må under ingen omstændigheder overdrages til tredjemand.
3.2. Kunden må ikke kopiere, tilpasse, ændre, adskille, oversætte, foretage reverse engineering, dekompilere, demontere eller skabe afledte værker baseret på Produktet.
3.3. Kunden må ikke udlåne, udleje, udbyde sub-licenser eller på anden måde overføre Produktet eller nogen kopi deraf helt eller delvis til tredjepart.
3.4. Alle ydelser indeholdt i Produktet er beskyttet efter en eller flere af følgende: Ophavsretsloven, varemærkeloven, markedsføringsloven mv. Overtrædelse af PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALONs rettigheder kan medføre erstatningskrav og/eller straf.
3.5. Kunden må uanset eventuel aftale med Copy-dan ikke dele Produktet eller dele af Produktet til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug med andre, der ikke er Kunder.
4. Ydelser og levering af PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON
4.1. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON er forpligtet til efter bedste evne og i rette tid at levere ydelser til Kunden i henhold til Aftalen.
4.2. For at kunne opnå adgang til Produktet modtager Kunden en eller flere brugerprofiler med tilhørende adgangskode. Adgangskode kan efterfølgende frit ændres.
4.3. Kunden har licens til at anvende Produktet i Abonnementets løbetid, og så længe Aftalen er gældende.
4.4. For at kunne opnå adgang til Produktet skal Kunden være i besiddelse af teknisk udstyr, der understøtter læsning og eventuel udskrift af Produktet. Det er alene Kundens ansvar at sikre, at Kunden er i besiddelse af det pågældende udstyr.
4.5. Kunden forstår og accepterer, at anvendelsen af Produktet foregår på eget ansvar. Produktet leveres til Kunden "as is", og PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON fraskriver sig sit ansvar af enhver art.
4.6. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON giver ingen garanti, hverken udtrykkelig eller stiltiende, for at Produktet vil være uforstyrret, fejlfri, virusfri, rettidig, sikker, præcis, pålidelig eller af en særlig kvalitet. Det er ikke på nogen måde garanteret, implicit eller udtrykkeligt, at Produktet er sikkert for download. Kunden forstår og accepterer, at oplysninger hentet fra Produktet kun må bruges på egen risiko, og at PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON ikke kan holdes ansvarlig på nogen måde.
4.7. Under ingen omstændigheder skal PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON og/eller tredjemand være ansvarlig for driftstab, mistede oplysninger, tabt eller spildt tid eller følgeskader, der udspringer af, eller med hensyn til Produktet.
4.8. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON forbeholder sig ret til, i forbindelse med særlige events, f.eks. Skolernes Motionsdag, kommunale idrætsdage eller lignende, at begrænse Kundens adgang til Produktet.
5. Kundens medvirken
5.1. Kunden er forpligtet til hurtigst mulig at medvirke til opfyldelse af nærværende Aftale, hvor Kundens medvirken er aftalt, eller hvor Kundens medvirken følger af omstændighederne i øvrigt.
5.2. Kunden er forpligtet til at orientere PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON om ændringer til Kundens Aftale, herunder antal brugere, kontaktperson, Kundens adresse mv.
5.3. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON er berettiget til at benytte Kundens navn, varemærke og/eller logoer som reference i markedsføringsmæssig sammenhæng, herunder på PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON hjemmeside. Kundens samtykke kan til enhver tid helt eller delvist tilbagekaldes skriftligt.
6. Kundens adfærd
6.1. Kunden skal til enhver tid anvende sin egen dømmekraft i forbindelse med sin anvendelse af Produktet.
6.2. Kunden indvilliger i ikke at bruge Produktet med henblik på at forstyrre eller beskadige Produktet eller servere eller netværk forbundet til Produktet.
6.3. Ved at anvende Produktet erklærer Kunden, at Kunden ikke vil anvende materiale, programmer eller opføre sig på nogen måde, der kan opfattes som ulovlig, truende, skadelig, misbrugende, chikanerende, skadevoldende, ærekrænkende, injurierende, vulgært, obskønt, krænkende, stødende, eller afbryde driften af Produktet, inficere Produktet med virus eller anden destruktiv eller skadelig programmering, udgive eller oplyse urigtige oplysninger om Kundens tilknytning til en person eller enhed, forfalske eller på anden måde forsøge at skjule eller forvanske oprindelsen af indhold fra Kunden, indsamle eller høste oplysninger om andre brugere, anvende Produktet til at fremkomme med kommercielle ytringer eller anden kommercielle services, der indebærer brugen af junk mail, spam, kædebreve, pyramidespil eller enhver anden form for uautoriseret reklame eller handel, anvende Produktet til at fremme eller drive service eller indhold uden PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALONs forudgående skriftlige samtykke og anvende materiale, programmer eller andet, der kan give anledning til at PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON bliver holdt civilretligt eller strafferetligt ansvarlig, eller som kan betragtes som en overtrædelse af national eller international ret, herunder - men ikke begrænset til - love vedrørende ophavsrettigheder, varemærker, patenter eller forretningshemmeligheder.
6.4. Kunden anerkender at være informeret om, at PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON ikke foretager nogen forudgående filtrering af indhold eller andet materiale, der stilles til rådighed for PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON af PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALONs samarbejdspartnere.
6.5. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON påtager sig ikke at gennemgå og overvåge alt indhold i Produktet. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON forbeholder sig ret til at gennemse, overvåge, revidere og/eller fjerne indhold i strid med Aftalen.
6.6. Oplysninger eller materiale tilføjet Produktet af Kunden afspejler ene og alene Kundens synspunkter. Kunden er ansvarlig for oplysninger eller materiale og for indholdet af dennes synspunkter.
6.7. Kunden anerkender og accepterer, at PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON til enhver tid og uanset årsag uden varsel har ret (men ikke pligt) til at nægte at offentliggøre, at fjerne eller blokere adgang til oplysninger og materiale, som Kunden har leveret til Produktet.
6.8. Kunden anerkender, at PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON kan rapportere eventuelle handlinger, der kan betragtes som ulovlige til statslige myndigheder. Såfremt PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON bliver anmodet om det, kan PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON samarbejde med statslige myndigheder i enhver undersøgelse af påstået ulovlig aktivitet.
7. Tredjemands Software
7.1. Varer og ydelser fra tredjepart kan annonceres, og/eller stilles til rådighed på eller via Produktet. Repræsentationer indgået i forbindelse med produkter og softwareydelser, der leveres af tredjeparter, vil være underlagt tredjeparts salgs- og leveringsbetingelser samt politikker. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON er ikke på nogen måde ansvarlig for Kundens forretninger eller interaktion med tredjeparter.
8. Behandling af kundeoplysninger
8.1. Når Kunden downloader materiale fra Produktet, accepterer Kunden samtidig, at PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON registrerer oplysninger om Kunden til brug for behandling af Kundens bestilling af materiale.
8.2. Kunden kan altid kontakte PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON, såfremt der ønskes yderligere oplysninger om, hvilke data PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON behandler om Kunden, eller hvis oplysningerne ønskes slettet eller korrigeret. Det er Kundens ansvar, at de personlige oplysninger som PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON har registreret om Kunden til enhver tid er korrekte.
8.3. Såfremt PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON i forbindelse med opfyldelse af Aftalen behandler personoplysninger modtaget fra Kunden, skal PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON anses for databehandler og Kunden som dataansvarlig. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON behandling af personoplysninger foretages således på vegne af Kunden og PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON kan ikke selv disponere over oplysningerne til egne formål eller i øvrigt på anden måde end ifølge Kundens instruks.
8.4. Kunden indestår for, at den forudsatte behandling af personoplysninger, som Kunden bidrager med, kan ske i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger og markedsføringsloven, herunder om der om fornødent er indhentet samtykke fra de registrerede personer.
8.5. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON forpligter sig til at træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondataloven.
8.6. Efter endt behandling af de pågældende personoplysninger er PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON forpligtet til at tilbagelevere oplysningerne til Kunden eller destruere dem efter Kundens instruks. I alle tilfælde slettes oplysningerne senest fem (5) år efter opfyldelse af ordren.
8.7. Kunden er forpligtet til at friholde PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON for ethvert tab, herunder omkostninger forbundet med førelse af en retssag, som PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON måtte lide på grund af behandling af personoplysninger som Kunden har bidraget med, der strider mod lov om behandling af personoplysninger eller markedsføringsloven. Parterne er forpligtede til uden ugrundet ophold at give meddelelse til den anden part, såfremt der rejses krav mod en part omfattet af dette punkt.
9. Cookies
9.1. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON kan indsamle personlig information om Kunden på en række måder f.eks. når Kunden besøger og/eller anvender Produktet mv.
9.2. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON kan indsamle ikke-personlig information om Kunden når som helst Kunden anvender Produktet.
9.3. Produktet kan anvende "cookies" for at forbedre brugeroplevelsen. Kundens egen browser placerer disse på Brugerens harddisk. Dette gøres så PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON kan indsamle upersonlig information om Brugeren med statistiske formål for øje. Kunden kan selv vælge at indstille sin web browser til at nægte cookies, samt til at oplyse sig, når cookies bliver sendt til PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON eller andre sider.
9.4. Produktet kan indeholde reklame og andet indhold, der sender Kunden videre til sider og services for vores partnere, leverandører, annoncører, sponsorer, licensgivere og andre tredjeparter. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON kontrollerer hverken indhold eller links, der forekommer på disse sider, og er derfor ikke ansvarlige for de praksisser, de anvender. Browsing og anden interaktion på disse websites, inklusive de, der linkes til på vores egen side, udføres derfor på baggrund af hver hjemmesides egne vilkår og politikker.
10. Priser og Betaling
10.1. Alle priser angives i danske kroner eksklusive moms og andre afgifter. Såfremt der efter indgåelse af Aftalen fastsættes nye priser eller sker ændringer i eksisterende afgifter som PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON ikke har indflydelse på, er PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON berettiget til at regulere aftalte priser i overensstemmelse hermed.
10.2. Efter indgået Aftale mellem PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON og Kunden fremsendes faktura til Kunden.
10.3. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON fakturerer Kunden ved aftalens indgåelse og ved aftalens forlængelse. Såfremt Abonnementet er aftalt for en længere periode end et (1) år, fakturerer PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON kunden årligt.
10.4. Enhver faktura i henhold til Aftalen sendes til Kunden via ean.nr., pr. post eller e-mail. Betaling af faktura forfalder 14 dage fra fakturadato.
10.5. For faktura sendt til Kunden via ean.nr. sker betaling ved ean-overførsel. Har Kunden ikke et ean.nr. sker betaling ved bankoverførsel til konto, tilhørende PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON, som oplyst i Kundens faktura.
10.6. For sen betaling anses for en væsentlig misligholdelse af Aftalen, som berettiger PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON til at hæve Aftalen eller at fastholde Kunden og gøre sædvanlige misligholdelsesbeføjelser gældende.
10.7. Såfremt en ydelse helt eller delvist ikke kan leveres på grund af Kundens manglende eller forsinkede medvirken til opfyldelse af ydelsen, er PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON efter skriftlig varsel berettiget at fakturere Kunden et beløb svarene til, at ydelsen er leveret i overensstemmelse med Aftalen.
11. Opsigelse og forlængelse
11.1. Aftalen er, medmindre andet er skriftligt aftalt, uopsigelig i minimum 12 måneder gældende fra Aftalens indgåelse.
11.2. Ønsker kunden at opsige Aftalen, skal opsigelsen altid ske skriftligt til PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON og mindst 2 måneder før Aftalens udløb.
11.3. Ønsker kunden at opsige en igangværende Aftale, vil det resterende beløb til enhver tid blive opkrævet hos kunden.
11.4. Opsiges Aftalen ikke inden udløbet af den aftalte periode, fornys det mellem PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON og Kunden indgåede Abonnement automatisk tre måneder inden udløb af den aftalte periode, således at fornyelsen svarer til den forud gældende periode.
11.5. Opsigelsen af et Abonnement skal altid ske af en tilstrækkeligt bemyndiget person. Det vil sige en, der enten skriftligt eller i kraft af sin stilling, er berettiget til at forpligte den pågældende virksomhed.
12. Løbetid, ophør og overdragelse
12.1. Aftalen er gældende under hele perioden for Kundens Abonnement, og hvor dette er relevant tillige efter Kundens Abonnement er ophørt.
12.2. Den til enhver tid gældende Aftale og priser mv., jf. Punkt 10, kan ændres med 3 (tre) måneders varsel.
12.3. Såfremt Kunden træder i betalingsstandsning, erklæres konkurs, tvangsopløses, likvideres, indleder akkordforhandlinger, foretager rekonstruktion eller på anden måde må antages ikke at kunne betale for Abonnement kan PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON lukke for Kundens adgang med umiddelbar virkning.
12.4. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON er berettiget til helt eller delvist at overdrage eller på anden måde at overlade rettigheder og forpligtelser til tredjemand.
12.5. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON forbeholder sig ret til at lukke en igangværende Aftale, hvis kunden har misligholdt Aftalen. I dette tilfælde er Kunden forpligtet til at betale det fulde beløb for Aftalen, indtil denne kunne være opsagt med almindeligt gældende varsel.
13. Erstatningsansvar
13.1. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON er i intet tilfælde ansvarlig for tab af nogen art som følge af forsinkelse af nogen del af PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON ydelse.
13.2. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON kan endvidere aldrig gøres ansvarlig for skade forvoldt af ydelser leveret af PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON eller dennes samarbejdspartnere, herunder for datatab, beskadigelse af software, eller IT-systemers nedetider hos Kunden eller tredjemand.
13.3. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON er ikke ansvarlig for indgreb ved hacking, virus, afbrydelser, forstyrrelser, fejl i tredjemands software, søgemaskiner eller web sites, som en ydelse er afhængig af, eller øvrige leverancer fra tredjemand.
13.4. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON ansvar er i alle tilfælde begrænset til direkte og dokumenterbar tab og til et beløb svarende til summen af den enkelte ordre dog maksimalt en (1) million kr.
14. Force majeure
14.1. Ingen af parterne kan gøres ansvarlig for forhold, som ligger uden for parternes kontrol, og som parterne ikke ved Ordrens indgåelse burde have taget i betragtning, herunder men ikke begrænset til krig, terror, optøjer, strejke eller lock-out, ildsvåde, naturkatastrofer, valutarestriktioner, import- og eksportforbud, manglende el-forsyning, manglende funktionalitet af Internet, samt sådanne forhold hos underleverandører.
14.2. Såfremt en part er af den opfattelse, at der foreligger force majeure skal parten straks give den anden part meddelelse om ansvarsfrihedsgrundens opståen og ophør.
14.3. Uanset hvad der i øvrigt følger af nærværende betingelser, kan enhver af parterne hæve en indgået aftale ved skriftlig meddelelse til den anden part, såfremt aftalens opfyldelse forhindres mere end 6 måneder grundet force majeure.
15. Tvister, lovvalg og værneting
15.1. Enhver tvist, som måtte opstå mellem PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON og Kunden, forpligter parterne sig til at søge bilagt ved forhandling.
15.2. Såfremt forhandling afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal enhver tvist afgøres efter dansk ret med PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON hjemting som værneting.
16. Øvrige bestemmelser
16.1. PROFESSIONSHØJSKOLEN ABSALON fejl eller forsømmelse i at håndhæve Aftalen betragtes ikke som et afkald på en eller flere rettigheder eller retsstilling.
16.2. I tilfælde af, at en bestemmelse i Aftalen betragtes som i konflikt med lovgivningen, vil den nævnte bestemmelse fortolkes i henhold til parternes oprindelige hensigter i overensstemmelse med gældende ret.
16.3. Såfremt en eller flere bestemmelser i nærværende Aftale måtte blive tilsidesat som ugyldig eller i øvrigt uvirksom påvirker dette ikke gyldigheden eller anvendelsen af de øvrige betingelser.
Nærværende betingelser er gældende fra den 1. juli 2019.